Pension Miramar (1967) af nobelpristager Naguib Mahfouz er en på én gang velfortalt, elementært underholdende og historisk interessant roman fra det moderne Ægyptens Alexandria.

Handling i romanen udspiller sig i 1960’ernes Alexandria og er, som titlen antyder, centreret omkring det lille pensionat Pension Miramar, som drives af en ældre græsk kvinde. Pensionatet har fem langtidslogerende, to ældre mænd og tre yngre, som hver især repræsenterer forskellige klasser i Ægypten og forskellige perioder i landets nyere historie.

I pensionatet finder vi også den unge, smukke tjenestepige Zohra, som er flygtet fra sin hjemlandsby og et bebudet arrangeret ægteskab. Zohra er uudannet, men kvik og viljefast, og de fleste af pensionatets logerende falder uvægerligt for hende på hver deres facon. Forholdet til Zohra skaber i sig selv spændinger blandt de øvrige, som uddyber deres sociale og politiske modsætninger.

Romanens første kapitel kulminerer med, at en af beboerne findes død, muligvis myrdet, i en øde gade. Romanens intrige består herefter i afdækningen af, hvem der måske står bag, hvilket først afsløres til allersidst.

Der er dog ikke tale om en krimihistorie, for mere centralt end afdækningen af det mulige mord står karakteristikken af bogens hovedpersoner. Romanen er fortalt i fire lange kapitler og en slags epilog, hvor ordet på skift gives til fire af dens hovedpersoner, der beretter om de samme begivenheder fra hver deres synsvinkel. Herigennem afdækkes både intrigen og de forskellige personers karakterer og individuelle historier gradvist. Og vi får som læsere et indtryk af byen Alexandria, med dens mange typer, klasser og spændinger.

(…)

Læs resten af anmeldelsen: Naguib Mahfouz: Pension Miramar (bognoter.dk)