Dette er en støtteudgivelse til ofrene for borgerkrigen i Syrien. Al indtjening på bogen går ubeskåret til Dansk Flygtningehjælp.
Sange af Mihyar fra Damaskus er skrevet af Adonis, en af de største digtere i moderne arabisk litteratur, og findes nu for første gang i sin danske oversættelse. Digtsamlingen er oversat af Anna Stigsgaard og Salim Abdali, den dansk-syriske læge Haifaa Awad har skrevet forord og kunstner Nadia Plesner har lavet omslaget.
Alle medvirkende har arbejdet Pro bono for denne udgivelse. Vi håber at bidrage med den smule, vi kan, og aldrig lade gruen få os til at glemme skønheden.
Støtteudgivelsen sælges ikke længere, men kan eventuelt findes brugt eller på biblioteker