Adonis regnes for én af de største nulevende arabiske digtere. Han er oversat til utallige sprog (fransk, engelsk, spansk, kinesisk, o.m.a.) og har i årevis været nævnt som kandidat til Nobelprisen i litteratur.

Hans liv har et mytisk skær over sig: hvordan han fra en fattig opvækst på landet i Syrien – opflasket med klassisk arabisk poesi af faderen, som var bonde – nærmest syntes forudbestemt til at bevæge sig som digter gennem verdens metropoler.

Adonis er rundet af sten og støv, græs og lys, grundelementer i hans digtnings periodiske system, men har samtidig formået at skabe en helt ny materie af den klassiske arabiske poesi – en tænkningens poesi, som inkorporerer og sammenvæver arabisk poesi, kultur og historie, fønikiske, babyloniske og assyriske myter, sufisme og vestlig modernistisk tradition. Også digternavnet Adonis [Aduniis], som han allerede som 17-årig tog efter den græsk-fønikiske guddom for død og genopstandelse, synes at inkarnere denne radikale åbenhed og dybe forbundethed med alle tider og steder.

Han hylder i sin digtning oprøret, ikke et bestemt politisk oprør, men det oprør, der opløser dogmer og undergraver og overskrider modsætninger. I sine essays og avisartikler er han anderledes direkte og skriver bidende skarpt om samfundsforhold og kultur. 

Adonis’ oplæsninger er sælsomt hypnotiske, selv for et publikum, der ikke forstår arabisk, og han har flere gange besøgt Danmark, senest i april 2018. Af hans værker er på dansk udkommet Sange af Mihyar fra Damaskus (أغاني مهيار الدمشقي، 1996), første del af den gigantiske digttrilogi Bogen (الكتاب: أمس المكان الآن، 1995) og samtalebogen Vold og islam (oversat fra den franske original Violence et islam, 2015).