(1929-2009) voksede op i en landsby i det nordlige Sudan. Han studerede i Khartoum, men som 24-årig fristedes han til at rejse til London. Her læste han videre og opnåede en grad i internationale relationer på University of London. Tayeb Sālih arbejdede en kort periode i Sudan, men tilbragte ellers det meste af sit liv i udlandet, de seneste 10 år for UNESCO i Paris.
Tayeb Salihs værk (Tid til opbrud nordpå, red.) bærer præg af hans kamp for at finde et ståsted mellem arabisk og vestlig kultur. Han opnåede international anerkendelse i slutningen af 1960’erne. Mawsim al-hijra ilā al-shamāl (Tid til opbrud nordpå) udkom i Egypten og han blev hurtigt anerkendt, også udenfor den arabiske verden. Tayeb Salih har haft stor indflydelse på synliggørelsen af sudanesisk litteratur i vesten, og Tid til opbrud nordpå anses for at være et vendepunkt i den moderne arabisk litteratur.