Arabisklitteratur.dk arrangerede i samarbejde med Forlaget Underskoven en online-bogreception for at markere, at den prisvindende libanesiske forfatter Hoda Barakat nu udkommer på dansk for anden gang. Tidligere har samme forlag udgivet Silkekvindens Sang (2006, oversat af Marianne Madelung) og den seneste udgivelse, Nattens Breve (2021), er oversat af Anna Meyling.
Her kan du se den video, der blev optaget af Zoom-arrangementet. Ditte Marie Nesdam-Madsen, der er litteraturformidler, moderede aftenen, hvor Hoda Barakat introducerede til værket, Anna Meyling fortalte om sin oversættelsesprocess og begge læste op fra henholdsvis den arabiske original og den danske oversættelse. Arrangementet, der fandt sted 29.november 2021, foregik både på arabisk og dansk og blev tolket af June Dahy.