“Lovet være Allah, der har anbragt kilden til mandens største glæde i kvindens naturlige dele og kvindens største glæde i mandens naturlige dele!”

Sådan indleder Sheik Nefzaoui sin lystvandring i den duftende erotiske have. Tuneseren Sheik Nefzaoui levede engang i 1500 tallet, og han indsamlede af sin samtids viden, digtning og forestillinger fra den arabiske verden stoffet til denne elskovslære, der alderen til trods stadig kan gavne og fornøje.

En del af hans stof er anekdoter og fortællinger, erotiske historier og rene skipperskrøner, alle med den pointe, at kødets lyst sejrer, og at for eksempel kloge hustruer kan narre og bedrage deres mistroiske men knapt så snu mænd. Noget her kan vække genklang af de mest erotiske fortællinger fra ‘1001 nats eventyr’ men er mere dikrekte i detaljerne.

En stor del af stoffet er så en egentlig elskovslære, en gennemgang af mænds og kvinders muligheder for at opnå seksuel fryd og gammen. Han gennemgår en lang række samlejestillinger, hvoraf nogle er lige til at gå til, mens andre er ganske ekvilibristiske eller kan kræve et vist maskineri for at nå det ønskede resultat. Her er mange stillinger, men forfatteren medgiver ellers, at inderne opregner endnu flere – måske en henvisning til Vatsyayana’s langt ældre ‘Kama Sutra’.

(…)

Læs resten af anmelden på litteratursiden.dk: Den duftende have | Litteratursiden

Bogen er oprindeligt udgivet på Hans Reitzel forlag (1960), men genudgivet af Gyldendal i 2012 med illustrationer af Ib Spang Olsen