Ibrahim al-Koni

Den libyske forfatter Ibrahim al-Koni (1948-) blev født i oasebyen Ghadames i Saharas ørken. Han tilhører ’det blå folk’, således kaldet fordi mændene bærer blåt slør, et tuaregisk folkeslag af nomader og krigere som taler et berberisk sprog i en overvejende arabisk-talende omverden. Først som 12-årig kom han i skole og lærte skriftsproget arabisk. Som led i et uddannelsesprogram under Muammar Gaddafi blev han sendt til Maxim Gorkij-instituttet i Moskva for at studere litteratur, og efter sin graduation slog han sig ned i Warszawa hvor han fik udgivet sine første værker. I dag lever han i Schweiz.

Han har over 80 udgivelser bag sig, romaner, noveller, essays og aforismesamlinger, men kan ikke betragtes som en typisk repræsentant for moderne arabisk litteratur. Han sprog er klassisk arabisk, al-fusha, og når han vil gengive talesprog, sker det på hans eget talesprog, tuaregisk, oversat til arabisk i fodnoter. Hans fiktionsprosa er i højere grad påvirket af de store russiske romanforfattere, især Dostojevskij, end af den klassisk arabiske litteratur, og hans skikkelser agerer i hans eget univers, den libyske ørken, som de er en iboende del af. Denne ørken er besjælet, dyr og planter såvel som sand og sten, og metamorfoser finder sted mellem mennesker og ørkenelementer.

Ibrahim al-Koni kredser omkring menneskehedens eksistentielle spørgsmål og ser guddommen overalt i naturen. Han kan defineres som en eksponent for den magiske realisme. 

Tekst

Ellen Wulff, mag.art. og ph.d.

Foto

Louisiana Channel

Bøger af Ibrahim al-Koni

Media med Ibrahim al-Koni